Johannes jost Keller

  Generelle notater:

øåØåSamtlige personer i husstanden
viborg, Lysgaard, Frederiks, Frederiks sogn, , Skole Huuset under Silkeborg Amt, 63, FT-1787
Der vises flg. felter:
Navn, Alder, Civilstand, Stilling i husstanden, Erhverv , Fødested
Joh. Jost Keller, 63 , Gift, Mand, Skolemester og Forsynger,
Anna Margr. Haknin, 64 , Gift, Hans Kone, ,

øåØåHan regnes for stamfader til den jydske Keller slægt.Johan Jost Keller og familien kom med skib til Odense, hvor han arbejdede på Hübners fabrik, han flyttede til Tåsinge med fabrikken. Derefter flyttede han til Fredericia og arbejdede på Hofmanns fabrik. Rejste til Frederiks hvor han fungere
de som lærer og kirkesanger. Kilde: Lars Iburg-Krogh,
Johann Jost (Georg) Keller, født ca. 1724 i Mainz, kom i 1756 fra Wiesbaden til Odense hvor Kong Frederik V og Baron Juel af Tåsinge finansierede et forsøg ledet af Grev Bernstorff med flytning af fabrikant Anton Hübners bomulds- og uldvarefabrik fra Wiesbaden til Odense med 418 tyske arbejdere. Anton Hübner dør året efter og fabrikken blev efter få år nedlagt på grund af økonomiske vanskeligheder som kostede kongen og baronen dyrt. Johann Jost Keller flytter med resterne af
fabrikken til Tåsinge.
I 1760 blev Alheden befolket af de tyske kolonister og i 1761 fik 10 af linnedvæverne fra Odense lov til at flytte til ledige gårde på Alheden. I 1763 blev 68 tyske kolonistfamilier udvist af Danmark for uduelighed. Johan Jost Keller får arbejde på Hans de Hoffmans væveri i Fredericia og søger forgæves om at blive kolonist på Randbøl hede vest for Vejle hvor antageligt et familiemedlem, Johann Michael Keller får fæstebev på dansk 31 Dec. 1764 som er bliver bosat i kolonien Fe
derikshåb.
Johan Jost Keller får senere lov til at flytte til Frederikshede, Havredal, hvor han bliver byens første skoleholder og kirkesanger, med bolig i skolehuset. Johann Jost Kellers hustru var Anna Margrethe Hahn født i 1723. Johan Jost døde i 1
795.

En anden kilde: " Degne i Viborg amt "har følgende oplysning:

Johan Jost Keller skoleholder Haverdal fra ca. 1760 - 95" indvandre til Odense, skomager, blev skoleholder, og kirkesanger i Frederiks." " En ret ordentlig mand, der skrev og regnede godt, var sognets enlige Castor og sang godt, hans hus var virkeligt et meget pænt og ordentlig hus, thi han havd
e en meget vakker kone".
Det må siges at være en ret pæn tilkendegivelse af Johan Jost Keller. Efterfølgerne i embedet som degn får da også knap så gode skudsmål " En ret brav mand, flittig og efter den tid ganske duelig, forestod sin skole, var til tider kirkesang
er, men var i mangt en bonde, hvis hus ej var så pænt som ( hins = Keller i Grønhøj).
I 1765 fik 85 af de tyske kolonist familier lov til at rejse til Katharina den andens Rusland og tilbage var kun 120 af de oprindelige 327 kolonist familier. I 1765-66 bekostede staten en ny kirke, Frederikskirken, i det nordlige koloniområ
de, opkaldt efter Frederik V.

Kilde: Fremmede i Danmark. Bent Blüdnikow, Odense Universitetsforlag. Se kapitlet: De indkaldte hedekolonister i 1700-tallet. Skovrider Jørgen Nielsen.

Kilde: De sydtyske kolonisters bosættelse på den jyske hede. Jørgen Nielsen 1984, Vedbæk. Side 191.

1756, kom til Hübners fabrik i Odense 1764, ansøger fra de Hoffmans fabrik i Fredericia om at blive kolonist på Randbøl hede

????, ansættelse som skolelærer og kirkesanger i Frederikshede 1778, årlig indberetning: I skolehuset i Frederikshede 1787 Folketælling: I skolehuset i Frederikshede.

Børn ved indvandringen:
Johann Michael, f. 1751, g. Marie Christine Brücher. Skoleholder i Frederikshøj.
Johan Georg, f. 1753, d. 1788
Johann Friderich, f. 1754, d. 1756
Christine, f. 1759, g. Johan Philip Risch.



Der er tvivl om Børenes fødested som ifølge Mormonernes database DGI www.familysearch.org

Skulle være Frederiks sogn i Viborg amt to andre kilder Mannheim i Tyskland på nær Christine Keller som skulle være født på Tåsinge .

Mormonernes database DGI har tiltider et lidt blakket rygte om rigtigheden af nogle af dataene, så jeg antager de to andre kilder for de mest troværdige.



Kartoffeltyskerne

De blev også kaldt "De tyske kolonister på heden" eller blot "Alhedens kolonister", for det var det, de var. Det helt officielle navn var "Kolonister fra Pfalz".
De indkaldes i årene 1759 og 1760 fra egnene omkring Rhin og Main til at bosætte sig på de mest øde jyske hedestrøg, navnlig Alheden, for at forsøge en opdyrkning, da der nemlig forgæves var udstedt opfordring til vore egne landsmænd, af re
geringen, om at modtage hus på heden og gøre denne frugtbringende.
Den 28 August 1759 brød den første kolonne op fra Frankfurt Den bestod af 15 familier med 13 børn, som vandrede gennem de krig truede egne til Lübbeck, der fra med skib til Aarhus. Men huse var der ingen af da de første ankom og derfor blev
det besluttet at rejse nogle foreløbige jordhytter med væge af lyngtørv, som kolonisterne selv skulle bygge.
Kolonisterne kom fra frugtbare egne, i deres hjemland og havde håbet på at komme til at forbedre familiens levevilkår, Men mødet med de øde Jyske heder har må have været en stor skuffelse. Men hvis kolonisterne var utilfreds, og klagede ble
v det udvist af landet som ubrugelige.

I starten af 1761 var det stort set slut med indvandringen til Nørrejylland det var nu kun ved naturlig afgang og hvis familier blev udvist at nye fik lov til af få deres plads.
Det var en barsk virkelighed for kolonisterne at komme til Danmark fra deres hjemland, hvor alt var frodighed. De fik deres egen sognekirke, Frederikskirken, der blev indviet 1766. Alle er nu lutheranere. Kirkesproget var indtil 1856 tysk,
men blev fremover afvekslende dansk og tysk - fra fastelavns-søndag 1870 udelukkende dansk. Samtidigt blev også skolesproget helt og holdent dansk.
Danskerne betragtede disse "fremmede" med en vis skepsis og forundring fordi de "kunne leve af rødder (kartofler)", men som også danskerne snart lærte at spise Kolonisterne indførte også brugen af trækstude, som var betydeligt billigere end
heste i foder.
I dag er efterkommerne fra de tyske kolonister indgifte i danske familier, og kun nye slægtsnavne fortæller, at deres rødder går helt tilbage til tyske. Eksempler pa disse navne er foruden Kramer og Philipsen: Winckler, Bitsch, Herold, Krie
gbaum, Jung, Kradt, Harrits, Betscher, Hermann, Bartel, eller Bertel, Breuner eller Brøjner, Wurtz og Adam samt Schultz.

En af de gamle kolonister sagde, at de blev ført bag lyset, da de blev hvervet. Der blev sagt, at vi ville komme til at gå i græs til over vores knæ, men vi fandt lyng til over vores bukselinninger!

Her er vi i familien efter Johan Jost Keller, der kom til DK med kone og børn i 1758 - ansat på en linnedfabrik i Odense - og i 1760 kaldt af kongen som første skolelærer og kirkesamger på Alheden i Jylland - hos "Kartoffel-tyskerne".

Johannes blev gift med Anna margrethe Hahn(Haknie) i 1750 i Fredriks, Fredriks sogn, Lysgård herred, Viborg amt. (Anna margrethe Hahn(Haknie) blev født i 1723 i Manheim, tyskland og døde den 24-9-1798 i Fredrikshede, Fredriks sogn, Lysgård herred, Viborg amt.)