Eske jensen Bonde

  Generelle notater:

Eske Jensen Bonde blev sammen med broderen, Christen, adlet i 1430 af kong Erik af Pommern

Eske Jensen Bonde
Født: Eske Jensen Bonde, 1399 som søn af Jens Bonde <anetavler.asp?id=56>
Død: 1473
Gift med Else Griisdatter <anetavler.asp?id=54>Han var gift 2 gange, idet han antages at være gift første gang senest 1445 med en datter af den Igilfaarm der 31/3-1401 sammen med bl.a. Eske far Jens Bonde <anetavler.asp?id=56> og Jacobus (jep) Griis bevidnede Peder Nielsen (Gyldenstiern
e) til Aagaards erhvervelse af hovedgården i Brøndum i Slet herred, og i dette ægteskab skulle Eske have fået sønen Ylfar Eskesen i Brøndum i Kollerup sogn, sammen med hvem Eske Bonde nævnes den 11/3-1470 og 17/5-1743
Han blev anden gang senest 1465 med Else Griisdatter, de fik mindst et levedygtig barn nemlig vores ane Niels Eskesen <anetavler.asp?id=47>Eske Jensen og hans bror Christen Jensen blev adlet i 1430 af den danske konge Erik af Pommern, her følger et uddrag af adelsbrevet: Nok et konning Erichs frihedsbrev, som han for hans råd Morten Jensen og Niels Pedersen, hofsinde, deres bøns skyld, for troskab og villige tjeneste skyld Eske Jensen og Christen Jensen, brødre, givet haver med skjold og hjelm, som er to grå spuvehøge med gule næb og gule ben på et hvidt ris tværs over et rødt felt og på hjelmen en rød filthat o
g oven i hatten en grå stjert af en spurvehøg af tolv fjer.De to adelsmænd, der fik Eske jensen og broderen Christen adlet i 1430, var den unge Niels Pedersen (Gyldenstjerne), der lige havde overtaget stamsædet Aagaard efter sin ældre halvbror Erik Pedersen, død i 1425-26, samt dennes søsters mandrigsråd Morten Jensen (Gyrstinge), der tappert havde forsvaret Flensborg med Duborg Slot mod den holstenske belejring. Grunden til adlingen skal enten ses i krigshandlinger omkring Flensborg eller i administrative opgaver på det anseelige gods Aagaard. En Knud Prange peger tillige på en slægtsmæssig forbindelse mellem fruen på Aagaard, Anna Jacobsdatter, og slægten Frost, hvoraf hendes kusine var gift med Bo Høg, hvis efternavn kan forbindes med de to spurvehøge i brødrenes nye våben. Den nybagte adelige væbner Eske Jensen Bonde var i adelig forbindelse langt fra nogen velhavende mand, så adelskabet synes igen at være gået tabt. For ifølge et frihedsbrev fra Kong Christian d. 1, fritages Eske Bonde for en afgift af 1/2 td. smør årligt og blev desuden fritaget for al anden udgift og kongelig tynge og rettighed. Samme år (1450) skiftede Eske Jensen Bonde og broderen Bord Jensen gods, så Eske Jensen fik overlad Borup med al sin rettighed og en gård
i Kollerup med al sin rettghedEske Jensen Bonde og hans senere svigerfar Anders Griis <anetavler.asp?id=222> nævnes sammen i en lang række dokumenter og altid på grænsen mellem de adelige og bønderne. Således beseglede Eske Jensen Bonde og Anders Griis <anetavler.asp?id
=222>(efter de adelige) det gavebrev af den 16/11-1450, hvormed Karen Nielsdatter, Vogn Jepsens enke af Alsbjerggård, betænkte Helligaandsklosteret i Aalborg med et bol i Attrup i Torslev sogn. I et brev fra den 8. april 1454 nævnes Eske JensenBonde og Anders Griis <anetavler.asp?id=222> efter væbnerne, altså blandt bønderne, men den 2/4-1455 i et brev om en bortdømt foged fra Aagaard nævnes Eske Jensen Bonde som væbner lige foran Anders Griis <anetavler.asp?id=222>. Den 3/4-1458 udstedte Anders Griis <anetavler.asp?id=222>, foged på Han herreds ting, et tingsvidne om Aagaard gods og her nævnes Eske Jensen Bonde lige efter væbneren Niels Eriksen (rotfeld af Bratskov, i dette brev nævnes det at Eske Jensen Bonde gamle velynder, den afdøde Niels Pedersen (Gyldenstierne) havde fået sin gård brændt af under bondeoprøret i 1441, hvor alle hans breve var brændt, og hvor "han kom af sin gård ikke uden en stav i sin hånd". Den 4/9-1459 nævnes han igen, ligeefter herredsfogeden i et brev om samme emne. Den 8/3-1462 blev der udsendt et tingsvidne, der lige efter nogle gejstlige blev beseglet af Bord Jensen væbner, mens Eske Jensen Bonde og svigerfaderen Anders Griis <anetavler.asp?id=222> nævnes blandt bønderne. Samme fordeling genfindes den 11/11-1462 med Bord Jensen i indledningen af tingbogsinførslen i 1671 med de gamle brev bl.a. uddraget af Ekse og Christen Jensen´s adelsbrev fra 1430. den 3/8-1466 nævnes Eske og Anders Griis <anetavler.asp?id=222> lige efter nogle gejstlige og den 28/12-1467 var Eske den første af bønderne lige efter væbnerne, Den 11/3-1470 var Eske Jensen Bonde i Borup, Anders Bonde i Kornum, Jes Mørk i Saltum og Ylfar Eskisen i Brøndum, tilstede da den hæderlige mand Anders Griis <anetavler.asp?id=222> lod tage et sognevidne på kirkegården i Hjortdal, og den 17/3 1470 beseglede Anders Griis <anetavler.asp?id=222> og Eske to dokumenter i anledning ag mageskiftet mellem halvbrø
drene Axel Lagesen til Clausholm og Mourids Nielsen (Gyldenstierne) lige efter væbnerne, men før Morten Nielsen i Ellinggaard, der dog tilhørte den adelige slægt Vognsen af StenshedeDen 12/5-1470 beseglede Eske og Anders Griis <anetavler.asp?id=222> igen et tingsvidne lige efter de gejstlige, ligesom Eske og Anders Griis <anetavler.asp?id=222> og bl.a. Eske søn Ylfar i Brøndum den 17/5-1473 beseglede lige efter herreds
fogeden. Efter 1473 finder man ikke Eske Jensen Bonde navn nævnt i nogle dokumenter.Eske Jensen Bonde´s segl er bevaret i to udgaver, nemlig et fra 1459 og et fra 1470-73, begge i ret dårlig bevaringstilstand. Dog ses i eksemplaret fra 1459 begge høgene i skjoldet, mens hatten på hjelmen er udeladt, og i stedet stikker kun
seks fjer op fra hjelmen.
Fra brevfortegnelsen i 1570 (atter tinglæst i 1671) vides det at Bord Jensen overdrog Eske al den jord, som han havde arvet efter broderen Christen, liggende i Aalborg på Nørregade og noget jord på Hasseris Mark.

Eske blev gift med Else Andersdatter Griisdatter, datter af Anders Griis og Ukendt, senest 1465. (Else Andersdatter Griisdatter blev født før 1440 og døde omkring 1501.)