Niels Eskesen

  Generelle notater:

Gårdfæster i Bonderup 1625-55 og fra 1638 herredsfoged i Han Herred

Niels Eskesen
Født: Niels Eskesen, 1598, Nr Thorup, Hjortdal Sogn <place_of_birth.asp?place=Hjortdal+Sogn>, (Ukendt) Herred, (Ukendt) Amt som søn af Eske Olufsen <anetavler.asp?id=49>
Død: 1652
Gift med Karen Madsdatter <anetavler.asp?id=48>Fra 1625 til sin død i 1652 var han fæster af den gård i Bonderup by i Haverslev sogn, der i 1688 fik nr. 1, og som er identisk med den nuværende Sophiendal i Bonderup, gården var dengang på 6 1/2 td. hartkorn. Niels Eskesen var før 1630 delefoged for lensmanden på Aalborghus, og fra 1636-38 til sin død var han herredsfoged i Han herred. Hans enke Karen Madsdatter <anetavler.asp?id=48> blev gift senest 1655-56 med Søren Andersen, der overtog både gården i Bonderup og stillingen som herredsfoged, som han bestred 1656-68. Søren Andersen døde 1673 og gården, der da tilhørte familien Brockenhuus på Sebberkloster, blev senest 1673-74 overtaget af brødrene Svend og Anders Nielsen fra Klim. Svend Nielsen´s kone, Anne
Jensdatter, var barnebarn af Niels Eskesen, og Svend Var fra før 1679 enefæster af gården.Den 18/1-1630 nævnes Niels Eskesen som født værge på mødrene side for børn af Just Jørgensen og hustru Inger Eskesdatter i Torup, der iflg. afkaldet den 9/3-1646 var identisk med Nr. Torup i Hjortdal sogn, den 9/8-1647 og 24/9-1649 nævnes han i forbindelse med folk fra både V.Svenstrup og Nr Torup i Hjortdal sogn og endelig nævnes han den 30/7-1655 (hans søn) Eske Nielsen i Haverslev og "hans salige fader" i forbindelse med den gård i Nr. Thorup, som Gye Eskesdatter beboede,
og hvor hendes "salig fader og moder" tidligere havde boet og var døde.Han døde i 1652 i Bonderup i Haverselv sogn, mindste 55 år gl. Han levede med sikkerhed den 3. maj da han optrådte på herredstinget på lensmandens vegne, samt vist også endnu den 31. maj hvor der som dommerens innitialer synes af stå E.N..
Men snart efter må han være død
, idet stedfortrædende dommere nævnes fra den 14. juni til efter 23. august. Den 13/9-1652 siges han udtrykkelig at være død, da sønnen Eske søgte Niels Andersen i Torup for gæld til ham.Han blev gift før 1630, med Karen Madsdatter, der var født senest 1610. Det har tidligere været påstået, at Karen var datter af herredsfogeden i Slet herred, Mads Nielsen i Næsborg by og sogn, og dennes 1. hustru Karen Knudsdatter, en præst
edatter fra Vildsted, men da dette ægtepar først blev gift i 1640´erne, kan det jo ikke passe, så Karen Madsdatter´s herkomst er stadigvæk ukendt !.
Eske Eskesen og Karen Madsdatter fik mindst 6 børn nemlig:Eske Nielsen født før 1630, død efter 1699. Han opholdte sig i 1652 i Bonderup, i 1655 i Haverslev og 1656 i Bisgaard i Jetsmark sogn. Fra før 1669 boede han i Bonderup i Haverslev sogn, hvorfra han i 1699,72,76 nævnes han ved barnedåb hossøsteren Ingeborg. ligesom han den 14 & 21 april 1673 repræsenterede moderen ved stedfaderens død. I kop og kvægsskatten 1682-83 og matriklen 1688 nævnes han som fæster af gl. nr. 2 i Bonderup med 7 1/2 td. hartkorn under Aagaard. Han leved
e endnu den 14. december 1698 og 4. marts 1699 som en svag mand i Bonderup. Gift før 1670 med Kirsten, hende kender jeg ikke mere til end hendes fornavn.
Ingeborg Nielsdatter <anetavler.asp?id=42> født 1625-35
Jens Nielsen født før 1635Karen Nielsdatter 1634-1697. Gift 1. gang i 1652 med Christen Pedersen i Nørgaard i Gøttrup sogn død 1679-80. Gift 2. gang i 1680 med Laurids Endersen ca 1650-1689. Hun døde barnløs i Gøttrup Nørgaard, som hendes niece Ingeborg Jensdatter o
vertog.
? Nielsdatter født før 1655. Gift senest 1673 med Laurids Madsen i Haverselv by og sogn.Elle Nielsdatter, født før 1660, død efter 1702. Gift 1673-82 med Laust Jensen i Bejstrup by og sogn. Deres datter Karen Laursdatter blev gift senest 1699 med Jacob Balzersen, nævnt 1699-1702 på Aagaard i Kettrup sogn, hvor Elle nævnes i 16
99 og 1702 som fadder.Niels Eskesen boede fra 1625-til sin død i 1652 i Bonderup i Haverselv sogn, hvor han efterfulgte Just Jensen både som fæster af den senere gård nr. 1 i Bonderup og som delefoged for lensmanden på Aalborghus, Som delefoged og senere som her
redsfoged var han fri for at svare gårdens årlige afgift eller landgilde bestående af:2 pd. byg - 2 pd. smør - 1 får - 1 lam - 1 gås med havre - 2 høns - 1 svin (skovsvin) - og 6 heste gæsteri (senere forandret til 5 mk. mønt og 6 tdr. havre). Alt omregnet i 1664 til 6 dr. 4 skp. 2 fjk. 2 alb. hartkorn, men straks kortet med
2 fjk. 2 alb.Niels Eskesen i Bonderup nævnes den 11 januar 1630 blandt de 8 tingmænd på herredstinget, hvor han den 18. januar fungerede som dommer. Samme dag nævnes han født værge på mødrene side og Niels Jørgensen i Kjeldgaard på fædrene til børn af Just Jørgensen, der var død i Torup, nemlig Nr. Torup i Hjortdal sogn jfr. arveafkaldene 9. marts 1646. Ligeledes den 18 januar 1630 lod Niels Eskesen i Bonderup tage tingsvidne om tildragelser i 1628, hvor under de kejserlige troppers besæt
telse af Jylland 1627-29, en korporal, hans knægt og Niels Eskesen sammen havde ladet vurdere Jacob Pedersen i Tanderups to køer, som skulle sælges for penge til en ritsmesters skat, korporalen havde haft kvarter hos Niels EskesenDen 25 januar 1630 tog Niels Eskesen tingvidne om sit forlig med Laust Christensen i Bejstrup om gæld, ligesom han havde stævnet Morten Poulsen i Skærm for 4 dlt. efter bevis dateret Bonderup 12. september 1625 og Niels Ovesen i Fjerritslev
for 10 sidir. efter bevis dateret Bonderup 1. Oktober 16261. marts 1630 lod Niels Eskesen i Bonderup tilkendegive, at der i Sæby var en person, der ville påtage sig at aflive de fanger og mistædere, som var i Vendelbo stift mod en lille årlig afgift af hver gård, samt dertil betaling hver gang. Ni
els Eskesen spurgte de menige herredsmænd på tinge, om de vill indgå kontakt herom, 24 navngivne dannermænd svarede bekræftende herpå.
Den 7 juni 1630 nævnes Niels Eskesensom delefoged til Aalborg Slot, og den 11 oktober samme år nævnes det at Níels Eskesen var forkynder for slige Christen Nielsen, som boede og døde i Hjordal sogn, hans yngste søn ved navn Eske Christensen, der i fædrene og mødrene arv skull
e have 56 1/2 sldlr. og noget korn.Den 6. april 1632 lod Niels Eskesen tgae tingsvidne, hvori Else Nielsdatter og Maren Jensdatter, tjenende Niels Eskesen vidnede, at de havde været overværende ved Kyndelmisse tide den 2. febuar, da Claus Nielsen, Niels Boisens søn i Tinglav
Mølle, havde fæstet Niels Eskesens vejrmølle, der stod lige oven gården. Af møllen skulle han for tiden, indtil Sct. Mikkelsdagden 29. september have 3 tfr. byg samt fri maling af sit brødkorn. Den 15 januar 1638 lod Erik Christensen i Borup Kollerup sogn tage tingsvidne om, at Niels Eskesen i Bonderup havde taget ham i hånd og hjemlet ham fornævnte Borup, såvidt fornævnte af, at Niels Eskesen salige farfader det i brug haft havde, forbindelsen til Borup fremgår ligeledes af, at Niels Eskesen den 12. juni 1647 repræsenterede Gravers Nielsen i Borup og Oluf Nielsen ibidem, da Mikkel Jespersen i Gøttrup havde lovbudt sin ejendom i Borup. Den 9. august 1647 lod Niels Eskesen på Oluf Pedersen, født i V.Svenstrup, tage tingsvidne om, at han var født af ærlige og ægte forældre udi V. Svenstrup, nemlig Peder Mortensen og hustru Mette Olufsdatter, ligesom hab havde skikket sig vel, så længe han havde været her i landet. Den 5 februar 1649 lovbød Niels Eskesen på Gravers Nielsen Skrædder i Borup hans vegne den anpart i en bondeejendom udi Borup, som Gravers ejede efter købebrevsog skødes indhold, ligesom han den 24, september 1649 nævnes i en arvesag fra Nr. Thorup og Aarup. Den 22 april 1650 lod Niels Eskesen tage tingsvidne om det syn, der var afholdt vedrørende bygfæld i den gård i Bonderup, som Kirsten Sørensd
atter havde iboet, og som Niels Eskesen nu havde fæstet, åbenbart en udvidelse af bedriften.I 1636 var Jens Andersen i V. Thorup herredsfoged i Han herred, men tingbogen i 1637 er ikke bevaret, hvorefter Niels Eskesen i Bonderup nævnes som herredsfoged fra årets begyndelse i 1638. Men hvervet som herredsfoged, som Niels Eskesen havde til sin død 14 år senere, kunne være udsat, således blev han den 20 marts i 1639 (onsdag før Vor frue dag) overfaldet og gennembanket af godsejeren Falk Gøye til Bratskov og denne tjener Jens Mikkelsen. Godejeren, der ellers var forgældet og derfor nok skulle have andet at tænke på, var kommet ridende nord på fra Haverslev sammen med en af sine staldrenge, Jens Mikkelsen, mens Niels Eskesen var kommet gående fra Bonderup og nærmede sig Haverslev kirke øst fra, da Niels så godsejeren, gik han tilbage og ind ad den nordre stette på kirkegården, hvorefter de to andre fangede ham, gennemtævede ham med kæppe og red bort. Siden blev Niels Eskesen kørt hjem hjem på en vogn. Overfaldet fandt sted den 20. marts og den 26. marts var han ikke i stand til at afholde det ordinære herredsting, og ingen andre ville eller kunne. Men den 22. april og den 5 eller 6 Maj 1639 blev vidner afhørt, men sagen løb ud i sandet. Niels mente nok, at det var klogest at l
ade sagen falde.

Niels blev gift med Karen Madsdatter før 1630. (Karen Madsdatter blev født i 1610 og døde i 1677 i Bonderup, Haverslev.)